WeBible

Og, at I vilde holde mig en liden Daarlighed tilgode! Dog, jeg veed, at I holde mig den tilgode.

Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg haver trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru.

Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal Eders Sind fordærves fra det oprigtige Sindelag mod Christus.

Thi dersom Nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faae en anden Aand, som I ikke fik, eller et andet Evangelium, som I ikke annammede, da fordrage I ham taaligen.

Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end hine høie Apostler.

Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; men i Alt og paa alle Maader ere vi blevne fuldkommen kjendte hos Eder.

Eller gjorde jeg Synd, da jeg fornedrede mig selv, paa det i Skulde ophøies? da jeg for Intet forkyndte Eder det Guds Evangelium?

Jeg berøvede andre Menigheder og tog Sold af dem for at tjene Eder, og der jeg var nærværende hos Eder og trængte, da besværede jeg Ingen.

Thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang, og i Alle Maader haver jeg holdt, og skal jeg holde mig uden Besværing for Eder.

Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Roes ikke betages mig i Achaias Lande.

Hvorfor? fordi jeg ikke elsker Eder? Gud veed det.

Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, at jeg kan afskære dem Anledning, som ville have Anledning, at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.

Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler.

Og intet Under! thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.

Derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger.

Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.

Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg saa dristigen roser mig.

Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.

Gjerne fordrage I jo Daarer, efterdi I ere kloge.

I fordrage det, naar Nogen gjør Eder til Trælle, naar Nogen opsluger Eder, naar Nogen tager til sig, naar Nogen ophøier sig, naar Nogen slaaer Eder i Ansigtet.

Jeg siger det med Skamfuldhed, deri have vi været svage; men i det, hvori Nogen er dristig, (jeg taler i Daarlighed), er ogsaa jeg dristig.

Ere de Hebræer? jeg ogsaa. Ere de Israeliter? jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? jeg ogsaa.

Ere de Christi Tjenere? (jeg taler vanvittigen!) jeg er det mere. Jeg haver arbeidet overflødigere, lidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Dødsfare.

Af Jøderne har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre eet.

Jeg er tre Gange hudstrøgen, een Gang stenet, jeg har lidt tre Gange Skibbrud, jeg har været et Døgn i Dybet.

Jeg haver udholdt mange Reiser; jeg var i Farligheder i Vandstrømme, i Farligheder iblandt Røvere, i Farligheder af mit Folk, i Farligheder af Hedninger, i Farligheder i Byer, i Farligheder i Ørken, i Farligheder paa Havet, i Farligheder iblandt flaske Brødre;

i Arbeide og Møie, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Trøst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed;

foruden hvad der kommer til, det daglige Overløb og Bekymringen for alle Menigheder.

Hvo er skrøbelig, og jeg ikke ogsaa? hvo bliver forarget, og det brænder ikke i mig?

Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.

Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg ikke lyver.

I Damascus bevogtede Kong Aretas’ Landsherre de Damasceners Stad for at gribe mig;

men jeg blev nedladt af et Vindue i en Kurv over Muren, og undflyede af hans Hænder.